Harmonika

Harmonikaen er et spændende instrument, som giver dig mange muligheder både på egen hånd og i samspil med andre instrumenter. På harmonikaen spiller man både melodi og akkompagnement, som er akkorder som understøtter melodien, og lyden frembringes ved at trække i bælgen på harmonikaen. Repertoiret rækker langt ud over den traditionelle spillemandsmusik. Det spænder fra viser og sange over klassisk og alverdens folkemusik til den rytmiske musik. Du vil komme til at spille både efter noder og efter gehør. Der undervises i harmonika i den sydlige del af kommunen.