Orkesterskolen

Orkesterskolen
Nordjyllands Orkesterskole blev startet i 2005 for at øge interessen for en række klassiske orkesterinstrumenter, f.eks. kontrabas, obo, fagot og bratsch som traditionelt ikke oplever stor søgning, for på denne måde at sikre fødekæden til de symfoniske orkestre i Nordjylland.
 
Orkesterskolen tilbyder et sammenhængende undervisningsforløb specifikt målrettet opdyrkelsen af instrumenterne obo, fagot, waldhorn, harpe, bratsch og kontrabas. Elevkapaciteten er p.t. på 20 børn og unge op til 18 år fra hele Nordjylland. Ud over ugentlig soloundervisning deltager Orkesterskolens elever i en ugentlig fællestime, som kan være sammenspil, gruppeprøve, masterclass eller undervisning i musikhistorie og hørelære.