Althorn

I undervisningen lærer man at producere lyd på althornet, og der vil allerede fra første øvegang være fokus på vejrtrækning og læbestilling, da disse to ting danner grobund for at komme ordentligt i gang med at spille. Undervisningen tager udgangspunkt i de første toner, som du får ud af instrumentet, således at vi opbygger en tonerække op ud fra din naturlige embouchure, som er læbernes evne til at danne toner på instrumentet. 

Som messingelev lærer du noder, bl.a. med udgangspunkt i ”Music Mind Games”. Allerede når du har spillet i et par uger, arbejdes der med at spille flerstemmigt, og der undervises efter systemer, hvor der er fokus på at spille sammen med andre. 
 
Sammenspil for skolebørn, teeangere og unge under 25
 
Kimbrergarden
Kimbrergarden holder til i Garderhuset i Aars. Der er øvedag mandag.