El-guitar

Når du går til undervisning i el-guitar, lærer du at spille inden for musikkens forskellige stilarter. Stilarterne er f.eks. rock, metal, pop og jazz og blues. Du lærer akkorder og riffs (som er små melodier med få toner). Du lærer også at spille længere melodier og spille en solo i et band sammen med andre. Du lærer at arbejde med forstærkeren og diverse pedaler, så vi kan finde den helt rigtige lyd. El-guitaren er velegnet til band og andet rytmisk sammenspil. Mange begynder først at spille el-guitar efter de har fået undervisning i akustisk guitar et stykke tid. Der undervises i guitar på rigtig mange skoler i Vesthimmerland og i ALFA, Vesthimmerlands Musikhus.