Musikforløb i institutionen

Velkommen til musik i børnehaven med musikpædagog, Gitte Chren. Gitte er bl.a. ansat som musikpædagog i Kulturskolen Vesthimmerland netop til førskoleområdet. Her følger en lille beskrivelse: 

Mit navn er Gitte Chren, jeg er 47 år og bor i Skørping. Jeg er uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium og har i en del år arbejdet som musikformidler med masser af børn i forskellige aldre. Jeg synes, det er vigtigt at børnene bruger deres sanser til at mærke de mange forskellige følelser, som findes i musikken. 

Gennem musik og rytmik skaber barnet relationer og lærer noget om sig selv via fantasi, følelser, bevægelser og sprog.  Bevægelse, sang og rytme er en naturlig del af legen, og barnet stimulerer alle sine sanser, når det går på jagt i musikkens verden.

Vi kommer til at synge fagtesange, temasange, traditionelle sange, sanglege, bevægelsessange, afslapningssange, nye sange og mange andre sange. Sammenspil på diverse små-instrumenter bliver også en naturlig del af undervisningen, og vi skal bruge kroppen, danse, spille og synge og høre forskelligt musik. Ved hjælp af Music Mind Games skal vi lære at spille en masse rytmer. Jeg medbringer guitar, rasleæg, tørklæder, ærteposer, ”Gittes Musikkuffert” og mange andre spændende småredskaber som fanger børnene og motiverer dem til at musicere. 

Velkommen til musik i institutionen med Manuela Rauff. Manuela er ansat i Kulturskolen Vesthimmerland til at varetage musikken i 
 

Min navn er Manuela Rauff og jeg er uddannet i sang fra Musikkonservatoriet ”Luigi Cherubini”, Firenze. Derudover har jeg en bachelor i pædagogik og en kandidatuddannelse i anvendt filosofi med speciale indenfor kulturanalyse.

Når I bestiller et musikforløb igennem Kulturskolen, så starter vi altid med en forsamtale, hvor vi afstemmer hvad der skal vægtes i musikforløbet. Det kan være, at I arbejder med sociale relationer, bogstaverne, mobning osv. Jeres ønsker bliver således et afsæt til at skabe et musikalsk rum for børnene.

Musikforløbet har til hensigt at skabe et rum hvori børnene kommer i kontakt med kroppen, følelser, fantasien og sproget og selvfølgelig også musikken.
Vi kommer til at synge fagtesange, temasange, traditionelle sange, sanglege, bevægelsessange, afslapningssange, nye sange og mange andre sange. Sammenspil på diverse små-instrumenter bliver også en naturlig del af undervisningen, og vi vil bruge kroppen, danse, spille og synge og høre forskelligt musik.  medbringer guitar, rasleæg, tørklæder, harpe, ukulele, klangskåle og mange andre spændende småredskaber som fanger børnene og motiverer dem til at musicere.

Pris og forløb

Sædvanligvis er vores forløb i institutionerne på 9 undervisningsgange og holdstørrelserne er ca. 15 børn + pædagoger. Men det er muligt at ønske længere forløb. Kontakt os gerne for en snak, så vil vi gøre hvad vi kan for at opfylde jeres ønsker.

Prisen for én lektion er 420 kr.