Guitar

Guitaren er et populært instrument, der anvendes inden for alle slags musik, lige fra klassisk over rock og pop til folkemusik. Vi lægger vægt på, at du får et bredt kendskab til guitarens muligheder og derigennem lærer flere typer musik at kende. Du får muligheden for at at fordybe dig i den musik, som du godt kan lide. Vi arbejder med at spille akkorder og små melodier, og i takt med at du bliver bedre, fylder vi mere og mere på og du lære at spille flere forskellige musikstykker.

Er man nybegynder, kan man få stor glæde af at spille guitar sammen med andre på hold. Vi sammensætter holdene, så elevernes alder og udgangspunkt matcher hinanden. Hvis man har spillet i længere tid, anbefaler vi soloundervisning. Der undervises i guitar på rigtigt mange af kommunens skoler og i ALFA, Vesthimmerlands Kulturskole.