Sangkraft Vesthimmerland

Sangkraft Vesthimmerland

 

Det starter med en sang! 

Grundfortælling for Sangkraftcenter Vesthimmerland:

  • det starter med en sang
  • Sang skaber livsglæde, fællesskab og trivsel for mennesker i alle aldre.
  • Sang er nærvær og sang samler.
  • At synge er at stille sig op og møde livet.
  • Sang skaber robusthed.

Sangkraftcenter Vesthimmerland vil - med afsæt i Vesthimmerlands mangfoldige sangkultur - gøre sangen til en naturlig del af vores hverdag.

Med fællessang vil vi understøtte den kulturelle sammenhængskraft på tværs af kommunen.’

Vi vil danne nye samarbejdsrelationer, og Vesthimmerland vil vokse.

Hvad er et Sangkraftcenter?

Et sangkraftcenter er noget nyt, lokalt som har til formål at fremme sangen til gavn for lokalsamfundet. Sangkraftcenteret skal altså ikke erstatte eller overtage noget, der allerede findes, men skal derimod samle, støtte op, videreudvikle og etablere nye tiltag der, hvor der er behov.

Sangkraftcenteret kan arbejde med sang i alle meningsfulde sammenhænge, uafhængigt af formål og genre, på tværs af alle generationer.

Vi er en del af det nationale projekt ‘Sangkraft 25’.

Økonomi?

Sangkraftcenter-ideen udspringer fra ‘Sangens Hus’ i Herning, og er støttet af henhv. Kulturministeriet, Ole Kirks fond og Det Obelske Familiefond med det formål at få etableret 25 Sangkraftcentre, spredt over hele Danmark, med udgangen af 2026.

Målet er, at det enkelte sangkraftcenter i 2026 er bæredygtigt i forhold til såvel samarbejdspartnere, kompetencer og økonomi.

Der er på landsplan i alt givet 17 mio. kr til projektet.

Midlerne er givet som en forskudt krone-til-krone bevilling, således at der er mulighed for at investere i lokale forundersøgelser, etablering og opstart, og med den forventning, at der på sigt, kan etableres en bæredygtig økonomi lokalt.

I Vesthimmerland har vi foreløbig ansat en projektleder på deltid. Hans opgave er, i tæt samarbejde med den lokalt nedsatte Styregruppe, at skabe livskraftige relationer til de institutioner / organisationer / foreninger, som har interesse i at være med i et samarbejde hen imod realiseringen af Sangkraftcenter Vesthimmerland.

 

Hvem er vi?

Styregruppen:

Palle Fogh, projektleder

Kristian Dalgaard, Kulturskolen Vesthimmerland

Malene Wennerlin, Kulturskolen Vesthimmerland

LIne Ullits Mortensen, Kulturskolen Vesthimmerland

Brian Svendsen, grundskolen, dagplejen

Anne Mette Rasmussen, grundskolen, daginstitutionerne

Susanne Bøg, forældrerepræsentant

Inger Gregersen, organist

Jette Moeslund, organist

Lisbeth Bæk Eriksen, Vesthimmerlands Gymnasium & HF

Stine Kirch Jakobsen, psykiatrien

 

Hvilke veje går vi?

Der er mange veje at gå, ud fra et Sangkraftcenter.
Herunder er nogle af styregruppens overvejelser.

 

 

Sang har helende kraft, og derfor vil vi udbrede sangen i vores sundhedssektor:
Sang for sindet, sang mod stress, KOL-kor, sang og dans for seniorer mm.

 

Sangglæden skal styrkes og dyrkes i grundskolen, daginstitutioner, dagplejen:
Skolekor, de små synger sammen, musik i børnehøjde, kurser for lærere og pædagoger, samarbejde mellem skoler og kulturinstitutioner, f.eks. kirkerne.

 

Sang har værdig for udvikling af erhvervslivet:
Det starter med en sang! Fællessang kan bidrage til øget arbejdsglæde, bedre forhandlingsklima, generel trivsel

 

Beskæftigelse:
Sangen hjælpe os med at holde motivation og mål i live. Skaber fællesskab, selvtillid og mod på livet.

 

Ungdomsuddannelserne:
Give fællessangen tilbage til ungdomsårgangene!

 

Bredde og elite er hinandens forudsætninger, og derfor arbejder vi med begge områder. ‘Hver fugl synger med sit næb’, og alle bør have chancen for at opleve glæden ved at synge, uanset niveau og alder.

 

 

Kontakt:

Palle Fogh, pfog@vesthimmerland.dk
projektleder