Sangkonsulent

 

 

Line Mortensen - baggrund
Line Mortensen er uddannet cand. mag. i Musik og Pædagogik fra Aalborg Universitet, med sideløbende studier på Konservatoriet i Aalborg, med hovedfagene rytmisk sang og korledelse. Line har undervist i sang for alle aldre og på alle niveauer gennem de sidste 15 år, både som solosanglærer og som korleder for både børne- og voksenkor. Line Mortensen er sangerinde og sangskriver i bl.a. Between The Lines Duo, som giver koncerter både i koncertsalen samt på arbejdspladser med deres Relations Koncert http://lineground.dk/

Line Mortensen kan træffes på telefon onsdag kl. 9.00 – 13.00 og på mail: lumo@vesthimmerland.dk 

 
Sangkonsulentens arbejde
Sang er fantastisk. Sang er for alle. Det er noget, vi alle har med os - via stemmen. Det betyder, at vi ikke behøver at have ’lært’ at synge, før vi kan synge/lave musik sammen med andre. Mange nyder at synge i fællessangen, hvor mennesker mødes. Sang er en dejlig måde at være sammen med andre på. Her kan vi mødes på tværs af alder, interesse, job, og alt andet der definerer os. 

Jeg har undervist i sang på alle niveauer og aldersgrupper. Min erfaring er, at de fleste bliver glade af at synge uanset niveau. 
Stemmen er et instrument, der uløseligt hænger sammen med kroppen og kan føles meget personlig. Derfor skal der ikke meget til, for at mennesker bliver usikre på deres egne evner. 

”I utrygheden dør udtryksfuldheden” citat af K.E. Løgstrup fra "Den Etiske Fordring". Sang er ingen undtagelse. Mange mennesker tror, de ikke er musikalske eller kan synge. Den overbevisning påvirker stemmen. Min erfaring er, at når folk glemmer sig selv og giver sig hen til sangen, er der mange stemmeproblemer, der løser sig. Derfor arbejder jeg meget med en god relation til dem jeg underviser. Langt de fleste synger langt bedre, end de selv tror. Eller kan lære det.

Som sangkonsulent i Vesthimmerlands Kommune arbejder jeg for, at alle får en god oplevelse med sang. Jeg står til rådighed for institutioner og kor i Vesthimmerlands Kommune og kontakt mig endelig , hvis I har brug for sparring i forbindelse med sangen. Jeg kommer vidt omkring og bruger bla. min tid på at netværke og skabe relationer også mellem de eksisterende institutioner, kor og samarbejdspartnere med sangen som afsæt. 

 

Tillad cookies på denne hjemmeside

Denne hjemmeside bruger coockies for at forbedre din oplevelse af hjemmesiden.

Du kan altid slette coockies ved at gå til avancerede indstillinger i din browser.

Tillad ikke cookies Tillad kun funktionelle cookies Tillad alle cookies